• Om Reagens
  • Ydelser
  • Rusmidler og psykofarmaka

kompetence udvikling



Undervisningsforløb hos Reagens fokuserer på følgende områder:

  • Optimal medicinhåndtering i praksis.

  • Styrket lægemiddelomsorg.
    ​
  • Samarbejde om medicinsk behandling mellem læger, personale og borgere.

Vi giver grundlæggende viden om, hvad personalet skal vide, når de håndterer medicin.
Dette inkluderer både praktiske færdigheder til korrekt medicinhåndtering og relationelle færdigheder til samarbejde med borgere om deres behandling.


Vores kompetenceforløb er tilpasset jeres lokale praksis:
Vi integrerer jeres praksis og organisering med relevant viden om lægemidler. Derudover tilbyder vi fokus på særlige emner såsom psykofarmaka, polyfarmaci, medicinpædagogik, rusmidler, og medicinadministration via sonde eller andet af relevans for jeres organisation.


Vores undervisningsmetoder inkluderer: Interaktive elementer som grafisk facilitering, spil, gruppediskussioner, praktiske øvelser og håndtering af dilemmaer.


Kontakt os for at få mere at vide om, hvordan vi kan støtte jer i arbejdet med medicin fremadrettet.



Rådgivning og tilsyn



Reagens tilbyder rådgivning indenfor følgende områder:


  • 360-graders vurdering af jeres medicinske praksis: Vi giver en helhedsorienteret vurdering af jeres medicinproces, herunder den sundhedsfaglige dokumentation.

  • Rådgivning ved sundhedsfaglige tilsyn
    Vi støtter jer før-under og efter tilsynsprocessen og giver råd til forbedringer efter behov.

  • Udarbejdelse af instrukser og vejledninger:
    Vi skræddersyr instrukser til medicinhåndtering, herunder til specifikke behov f.eks. medicin i sonde, selvadministration, eller ved håndtering af rusmiddelbrug.

Vores rådgivning tager udgangspunkt i den lokale praksis og efterfølges af en samlet analyse med konkrete anbefaler til hvordan jeres arbejdsgange med medicin kan forbedres.
​Vi har kendskab til en bred vifte af praksisnære redskaber, så vi er sikre på at målrette rådgivningen jeres specifikke behov.


Kontakt os gerne for at få mere information om, hvordan vores rådgivning kan imødekomme jeres ønsker og behov.



Forskning og brobygning



Reagens bidrager til en række forskningsprojekter med formålet at skabe ny viden om medicin i det nære sundhedsvæsen.


Vi bygger bro mellem kommuner, regioner og universiteter, og faciliterer vidensprocesser på tværs.


Forskning i det kommunale sundhedsvæsen er en mangelvare, hvorfor det synes særligt vigtigt at bidrage til at sikre at erfaringer fra kommunal praksis omsættes til forskningsbaseret viden og evidens.

Derudover indgår vi også med unik faglig viden om medicinprocessen, så teori kan omsættes til praksis.

​Vi er drevet af en stærk faglig interesse for området og vil gerne bidrage til at skabe et solidt fagligt fundament for arbejdet med og omkring medicin når patienten er blevet en borger.



Kapacitets opbygning



Reagens tilbyder kapacitetsopbygning med fokus på:


  • Opbygning af sundhedsfaglige netværk på tværs af botilbud, plejecentre og andre institutioner.

  • Uddannelse af nøglepersoner til at træne deres kollegaer.

  • Direkte supervision med fokus på implementering af lært viden i praksis.

At arbejde meningsfuldt med medicin kræver både færdigheder og tid.

Det er vigtigt at have medarbejdere med de rette kompetencer for at udføre opgaverne smidigt, effektivt og sikkert. Det kræver også, at organisationen prioriterer løsningen af konkrete opgaver. Derfor bør en bæredygtig organisation strategisk opbygge og vedligeholde faglig ekspertise inden for medicin.


Det er afgørende for organisationens bæredygtighed at have lokale nøglepersoner, som kan sikre kontinuerlig faglig opdatering og træning i praksis.
Udover viden om medicin kræver dette også evnen til at oplære og støtte kollegaer i deres daglige arbejde.


Reagens kan uddanne lokale nøglepersoner til at opretholde den faglige kvalitet og sikre løbende træning og sparring med kollegaer.



MOVE - rusmiddelbehandling



Reagens arbejder med behandlingsmetoden MOVE til unge med skadelige forbrug af rusmidler.


  • Udvikling og tilpasning af MOVE til den lokale praksis

  • Uddannelse og træning af behandlere
    ​
  • Supervision af behandlere
    ​

MOVE er en metode til rusmiddelbehandling til unge. Metoden kombinerer samtalebehandling med en række strukturelle elementer, som fx gavekort, screeningsredskabet UngMap og behandlingsplan.


Evalueringer viser at de unge der deltager i MOVE føler sig hørt, set og lyttet til og op mod halvdelen af de unge opnår stoffrihed som en del af forløbet.


For os er MOVE en metode, der kan bidrage til at skabe vigtige og forandrende samtaler for unge der anvender rusmidler.


Reagens har erfaringer med at implementere MOVE i både kommunale rusmiddelcentre, delvist sikrede institutioner og sikrede institutioner.



Interesseret i at vide mere?



Kontakt

Søren Post
50528409
sp@reagens.dk


LinkedIn