Om os
Reagens er en rådgivende konsulentvirksomhed, etableret i 2021 med ambitionen om at styrke kvaliteten og udviklingen af indsatser inden for medicin- og rusmiddelområdet.
Vi samarbejder med offentlige og private organisationer om at skabe fagligt stærke rammer, hvor kvalitet, omsorg og sikkerhed er i fokus.
Vores arbejde tager afsæt i den overbevisning, at de bedste løsninger opstår i mødet mellem solid faglighed, organisatorisk forståelse og fokus på menneskers behov.
På tværs af sundheds- og socialområdet tilbyder vi undervisning, rådgivning og supervision. Vi har erfaring fra projekter i flere regioner, blandt private aktører og i mere end halvdelen af landets kommuner.
Vores mål er at omsætte viden om medicin og rusmidler til praksis og skabe løsninger, der gør en reel forskel for borgere, medarbejdere og organisationer.

"Medicin og rusmidler er redskaber til lindring, mestring og forandring."

Vores faglige kompas
Etik i mødet mellem mennesker og medicin og rusmidler
Arbejdet med medicin og rusmidler forudsætter en særlig forståelse og opmærksomhed på de dilemmaer, der naturligt følger med i hverdagslivet. I Reagens er vi specialiseret i at nuancere og konkretisere praksis for at skabe mest muligt værdi til gavn for borger, medarbejder og organisation.
Sammenhæng i arbejdet
Arbejdet med medicin og rusmidler foregår på tværs af fagligheder, sektorer og organisationer. Når indsatserne mangler sammenhæng, kan det få konsekvenser for både borgere og fagprofessionelle. I Reagens arbejder vi for at skabe koordinerede og meningsfulde indsatser, der styrker kvaliteten i praksis.
Medicin og rusmidler som sociale teknologier
Medicin og rusmidler påvirker ikke kun kroppen, men også menneskers adfærd, relationer og muligheder i hverdagen. Derfor kræver meningsfulde indsatser mere end farmakologisk viden. Vi arbejder med at forene viden om medicin og rusmidler med forståelsen af mennesker, organisationer og den kontekst, anvendelsen sker i.
Hvem vi er

Ejer
Cand.Pharm, HD Innovation Management
Søren har gennem sin karriere været optaget af den rolle, som medicin og rusmidler spiller i vores sundhedsvæsen og samfund. Begge er en integreret del af mange menneskers liv og har betydning på på mange niveauer– fra den enkelte borgers oplevelser og behov til medarbejderes daglige praksis og de strategiske beslutninger på chef- og direktionsniveau.
Medicin og rusmidler kan være med til at fremme sundhed, trivsel og livskvalitet, men de kan også medføre udfordringer og utilsigtede konsekvenser. Derfor er det afgørende at forstå både de farmakologiske mekanismer og de biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der påvirker menneskers brug af lægemidler og rusmidler.
Søren har en særlig interesse for at skabe sammenhæng mellem farmakologien og den enkelte borgers oplevelser ved anvendelse.
En uløselig del heraf er arbejdet med at udvikle robuste og kompetente organisationer, der kan omsætte viden til sikker praksis og skabe de bedst mulige rammer for borgere og fagprofessionelle.

Chefkonsulent
Socialpædagog
Torben har mere end 20 års erfaring inden for rusmiddelområdet, forebyggelse og socialfagligt arbejde. Gennem sin karriere har han arbejdet med udvikling af behandlingsindsatser, undervisning, supervision og rådgivning på tværs af kommuner, uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen og kriminalforsorgen.
Torben er uddannet socialpædagog og har desuden omfattende efteruddannelse inden for blandt andet psykoterapi, systemisk ledelse, supervision og motiverende samtaler. Han brænder for at skabe sammenhæng mellem faglige indsatser og den enkelte borgers oplevelse af forandring og udvikling - særligt med fokus på unge.
Med sin brede erfaring fra både praksis, projektledelse og strategisk udvikling bidrager Torben med stærke faglige perspektiver på forebyggelse, behandling og organisatorisk udvikling inden for rusmiddelområdet.

Chefkonsulent
Cand.Pharm, Ph.d. i antropologi
Sofie er drevet af en interesse for mennesker og medicin. Hvorfor er lægemidler så populære? Hvad gør lægemidlerne ved forståelsen af os selv og hinanden?
Sofies baggrund i farmacien gav en solid basisviden om biomedicinske årsager og risici forbundet med medicin. Men jeg savnede en mere holistisk forståelse af medicinanvendelse end hvad farmaceutstudiet tilbyder.
Introduktionen til antropologien var omvæltnende for hendes indblik i lægemidlernes sociale liv og hvordan vi som mennesker bliver påvirket af livet med medicin.
I dag arbejder Sofie i det tværfaglige krydsfelt mellem (social)farmaci, almen medicin og antropologi med en stærk forståelse for sammenhænge i vores sundhedsvæsen og hvordan sociale strukturer smitter af på subjektive oplevelser med medicin.
